Mine mennesker (Mor og Far fremover) har en sejlbåd – en Luffe 37, og sommeren 2022 blev jeg officielt sejlerhund, da jeg var med på min første sejlende sommerferie.
På min Instagram konto lægger jeg løbende stories op om mine sejladser og oplevelser til søs sammen med dejlige billeder – du er velkommen til at kigge forbi og følge mig 🙂
Her er et billede fra i sommer, hvor jeg sidder på MIT agterdæk
Jeg er født d. 6/4 2021 på en gård i Tråsbøl, som søn af Luna og Sostack’s Louis.
Vi var 5 levedygtige hvalpe ud af et kuld på 8 – 3 sorte og 2 brune.
Her er et billede af min mor med alle os 5:
Vi har endnu ikke fået halsbånd på, så jeg ved ikke hvem af dem, der er mig – men min mor ser pænt træt ud, og det kan jeg altså godt forstå i dag.
Det var en hård fødsel, og jeg blev født ved kejsersnit – der var 2 misdannede hvalpe der spærrede for mig – så det er faktisk tæt på et mirakel at jeg og mine 3 andre søskende overlevede – det er i hvert fald sjældent at der er levende hvalpe bag dødfødte i følge dyrlægen.
I 8 uger boede jeg altså på en gård sammen med mine søskende og min mor.
Så kom dagen, hvor jeg skulle flytte hjemmefra og have et job.
Ja – JEG skulle have et job, for det var meningen, at jeg skulle have været førerhund.
Man kan først blive uddannet førerhund når man er 18 mdr. gammel, så indtil jeg blev gammel nok, skulle jeg ud og bo hos en almindelig familie og få den grundlæggende træning – I ved – Gå pænt, kom når der bliver kaldt, LAD VÆRE MED at tisse på gulvet og alt det dér 😀
Jeg startede med at komme til 1 familie – men de havde aldrig haft hund før, og vidste ikke, hvordan man skulle behandle sådan en fin hund som mig – og så blev jeg mere og mere vild, indtil de gav op og sendte mig tilbage til Dansk Blindesamfund, der står for at oplære førerhunde.
De havde i mellemtiden fået tilsagn fra mine nuværende mennesker om, at de gerne ville have mig, og var blevet godkendt som foderværter.
Dét er jeg rigtig glad for, for jeg var ikke mere end lige kommet ud af trænerens bil, før jeg forelskede mig dybt og inderligt i min hundefar.
Nu fulgte så en tid, som jeg ikke er stolt af, for jeg havde fået nogle RIGTIG dumme vaner, som jeg havde svært ved at slippe.
Jeg var stresset, voldsom og i det hele taget svær at styre – uanset hvad træneren kom med af forslag til mine mennesker.
Til sidst kom jeg til at nappe hundemor i armen så hun blødte, og SÅ besluttede træneren at det var nok.
Jeg blev hentet af ham, og kørt til evaluering hos en anden træner, og de valgte at kassere mig, fordi de mente at jeg havde ADHD (altså det i hovedet) – efter at jeg var hoppet op på komfuret og ryddet køkkenbordet – hvorefter jeg sloges med alle hendes hunde.
I mellemtiden blev det aftalt, at mine nuværende mennesker skulle overtage mig som menig kæle-hund – det turde de HELDIGVIS godt give sig i kast med.
Det var d. 4/12 2021, at jeg blev FAMILIEHUND – og dét har jeg aldrig fortrudt.